We are hiring

Norsktalende supportmedarbejder til ung virksomhed

Taler du perfekt norsk, og har du lyst til at være en del af en virksomhed i vækst, så har du nu mulighed for at:

  • indgå i et stærkt og ungt team, som sætter stolthed i at sikre god kundesupport
  • være med til at styrke og udvikle supportområdet, da vi har fokus på vækst og udvikling
  • få en sjov hverdag med gode kollegaer

Bliv en del af Bilablau

Vi er et ungt team, der står bag fordelsklubben Bilablau, som er en abonnementsbaseret onlinebutik. Med 22 medarbejdere i virksomheden, er vi stort set vokset med en ny medarbejder om måneden, siden vi startede for godt et år siden. Og lige nu sidder vores stærke supportteam klar til at byde dig velkommen til en dag med godt humør og faglige udfordringer på telefon og mail.

Stå for kundesupport

Som vores nye supportmedarbejder bliver du en del af et supportteam, som er delt ind i forskellige markeder, og du får ansvaret for dialogen med norske kunder. Når telefonen åbner kl 12.30, har du allerede arbejdet dig godt igennem din mailboks og sidder nu klar til at hjælpe vores norske kunder, når de ringer med spørgsmål og forespørgsler. Når du ikke besvarer e-mails eller telefonen, løser du forskellige kunderelaterede opgaver, bl.a. oversættelser af tekster til norsk.

Voks med os

Her får du gode kollegaer, der gør meget for, at Bilablau skal være et hyggeligt sted for alle. Vi har det derfor også sjovt sammen og laver en masse sociale ting. Og så fejrer vi i fællesskab vores sejre, når vi når et nyt mål eller en ny milepæl - der er fart på, og vi vokser hele tiden.

Norskkyndig med lyst til kundesupport

  • Du er flydende på norsk i skrift og tale, da du skal servicere vores norske kunder. Derudover ser vi gerne, at du besidder et solidt engelsk, ligesom godt dansk er et ekstra plus
  • Gode skriftlige egenskaber er vigtigt, men erfaring med kundesupport er ikke et krav. Til gengæld har du lysten til tale med mennesker og yde en god service til dine kunder
  • Du har gode basale IT-kundskaber

Som person er du udadvendt og god til mennesker både over telefonen, men også på skrift, og du møder både kolleger og kunder med godt humør. Og da vi er spændte på, hvem vi skal samarbejde med, ser vi meget gerne, at du vedlægger et foto af dig selv i din ansøgning.

Lyder det som noget for dig?

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til Thomas Kaasgaardtk@bilablau.com. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Kaasgaard29718000.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.



  • Fast delivery
  • Your items will be shipped within 1-2 business days
  • Free shipping
  • Spend at least 30€ and get free shipping
  • 30 days return
  • 30 days return policy, no questions asked
  • Secure payment
  • Your shopping experience and data is safe with us
footer-languages

paying-methods